Frilandsmuseets Restaurant, lørdag den 29. marts 2014

Fonden for Slægten Herschends 100 års jubilæum


frilandsmuseet

100 års fest – Formandens tale

1914!! Hvad skete der?? Ja, 1. Verdenskrig brød ud, men det er jo ikke det, vi er samlet for at fejre!

Nej, det vi mindes i dag er 2 unge mænd, brødre, der i foråret for 100 år siden var meget glade for og stolte af deres familie, Herschend-slægten, og muligvis bekymrede for dens fremtid i disse urolige tider. De besluttede derfor at oprette en familiefond med det formål at bevare og udvikle samfølelsen og sammenholdet i Slægten og samtidig, bl.a. gennem opkrævning af medlemskontingent, at sætte Fonden i stand til – med fundatsens egne ord – ”at hjælpe og understøtte slægtninge, som forholdene har givet mindre blide livsvilkår”.

Den ene af de 2 unge mænd var Peder Herschend på 33 år, der blev Stiftamtmand i Ribe Amt og senere i Vejle Amt. Under 2. verdenskrig blev Peder Herschend allerede den 4. november 1940 udnævnt til Administrator i Jylland i tilfælde af, at forbindelsen med København skulle blive afbrudt, hvilket heldigvis ikke skete. Men i november 1943, efter at regeringen siden 29. august var trådt tilbage, blev Peder Herschend af landets departementschefer og i forståelse med kong Christian den 10. anmodet om at være Centraladministrationens Repræsentant i Jylland, i Silkeborg, over for de tyske militære besættelsesmyndigheder, dvs. over for ”Befehlshaber der deutschen Truppen in Dänemark”, en yderst vanskelig opgave!!

Den anden stifter, broderen William Herschend på 29 år, blev Distriktschef ved De Danske Statsbaner. William Herschend var Fondens første formand, en meget dygtig, arbejdsom og omhyggelig, ja nærmest pernittengrynsagtig formand, dybt engageret i Slægtens ve og vel. Slægtsfonden var simpelthen hans hjertebarn og det i mere end 50 år! En rekord, jeg næppe slår, idet jeg ganske vist blev medlem af bestyrelsen i 1980, men kun har været formand i små 9 år. Og ikke en gang den forrige, store formand, Erik Valentiner-Branth (Emil-grenen), der sidder ved siden af mig, holdt til presset i mere end 25 gode år!

Fondens navn blev, som I alle ved, Fonden for Slægten Herschend, og blev endelig oprettet den 29. marts 1914 på ”Bedstemors”, Emilia (kaldet Emmy) Herschend, født von Fischer, fødselsdag. Det var i øvrigt også William Herschends fødselsdag, hvilket onkel William sikkert har syntes, var meget passende!

Det er derfor netop i dag, på selve dagen, at vi kan fejre vores gamle Slægtsfonds 100 års fødselsdag! - Så flot! Ikke mange private foreninger opnår en så høj alder! – og det er netop i dag, at vi kan udsende det årlige nyhedsbrev, Nyhedsbrev 2014, med et stort tillykke til Fonden - og prydet med et billede af smukke Herschendsgave!

Hvad der skete for 100 år siden forekommer måske mange af jer som helt utrolig længe siden og måske ret uvedkommende, men for flere af os, der er til stede her i aften, er stifterne bestemt virkelige nok! Vi har et af Peder Herschends 6 børnebørn til stede her i aften, Christian Rüdinger (Emil-grenen), og William Herschends datter på 95 år, der bor i Garmisch-Partenkirchen, Birte von Moltke (Emil-grenen), havde faktisk begejstret sagt ja tak til vores invitation og ment at kunne presse denne fest ind i sit travle program. Men Birte fik forbud af sin læge, da hun om kort tid tager på besøg hos familie og venner i Florida, inden hun og hendes 69-årige søn, Peter von Moltke, drager på et 3 ugers krydstogt fra Miami til København for at fejre Birtes 95 års fødselsdag om bord på det gode skib, Royal Princess´ jomfrurejse! Sådan! Min mor, Nini Bork (Christian-grenen), hvis far var læge i landsbyen Oxbøl, boede i 3 år i amtsgården i Ribe hos onkel Peder og tante Ellen, mens hun gik i gymnasiet på den sorte skole, Ribe Katedralskole, og i 6 år hos onkel William og tante Ella mens hun læste jura ved Københavns Universitet. Både min mors onkel Peder og onkel William var faddere til mor – og pudsigt nok valgte mine forældre at gøre dem til faddere også for mig, så begge Fondens 2 stiftere var rent faktisk med til min konfirmation!

Både bestyrelsen og Fondens revisor Michael Herschend (Christian-grenen), der har deltaget i alle planlægningsmøderne, vi har længe glædet os og set frem til denne aften, der så passende for 100 år siden blev planlagt til at falde på en lørdag!

Op til denne store dag har jeg gået og tænkt en del på Slægten Herschend, dens historie, hvad der førte frem til oprettelsen af vores gamle Fond, hvornår Herschendsgave kom ind i familien – og forsvandt ud af den igen, og jeg har læst i gamle dokumenter vedrørende vores slægt – utrolig spændende læsning!

Da jeg har en fornemmelse af, at også nogle af jer kunne have brug for lidt repetition af disse og andre, elementære, men vigtige, spørgsmål og emner af betydning for vores store familie, vil jeg prøve på kort at redegøre for nogle af disse, som til eksempel:

1.Peder Sørensen-Herschends segl fra 1761, det segl, der pryder Fondens nyhedsbreve og andre breve, hvor stammer det egentlig fra? Og hvem var Peder Sørensen?

2. Hvem var denne Bedstemor, som vi hylder i dag?

3. Og den portrætmedaillon i gips af Charlotte Dorothea von Fischer, som flere familiemedlemmer er i besiddelse af og som er udført af Thorvaldsen, hvor hører den hjemme i forbindelse med vores slægtshistorie.?

Peder Sørensen var en bonde fra landsbyen Herskind, der havde store ambitioner om at blive herremand. Han sparede sammen, opkøbte jorde og fik i 1761 kongelig bevilling på navnet Herschend for sig og sin slægt og tilladelse til at lade fremstille seglet fra 1761. Derpå byggede han sin herregård, i første omgang som en trelænget egetræsbindingsværksgård. Peder Sørensen fik i 1788 kgl. bevilling til at ophøje sit gods til et ”Bestandigt Familie- eller Slægtshus” under navnet Herschendsgave. Det var også ham, der på Vedslet Kirkegård lod indrette den begravelsesplads for sig selv og for slægten Herschend, som Fonden for Slægten Herschend i dag har skøde på. Da han ikke selv havde børn, testerede han Herschendsgave til sin søstersøn Peder Pedersen, der antog navnet Herschend, og hvis søn, Peder Herschend, der overtog Herschendsgave som 18 årig, senere blev gift med Emilia Herschend, vores ”Bedstemor”.

”Bedstemor” var datter af overkrigskommissær, regimentskvartermester Frederik von Fischer og Charlotte Dorothea von Fischer. Overkrigskommissæren døde, og enkefru Fischer fik derefter i 1833 en kongelig opfordring til at lade sig engagere som selskabsdame for prinsesse Charlotte Frederique, gift med den senere kong Christian VIII, men detroniseret og forvist til Rom på grund af en kærlighedsaffære med komponisten Eduard du Puy. I Rom mødte enkefru Fischer så Thorvaldsen, og portrætmedaillonen er således udført i Rom.

Fru von Fischer nåede hjem til sin datter Emmys (Bedstemors) bryllup den 26. juli 1835 med stamhusbesidder Peder Herschend. Brylluppet fandt sted på Tyrrestrup, hvor Emmys søster var gift med godsejeren. Det efter sigende meget lykkelige ægteskab varede kun 17 år. Så døde Peder kun 49 år gammel og vores ”Bedstemor” stod i en alder af 37 år tilbage med en børneflok på 8, hvoraf den ældste var godt 16 år og den yngste kun 6 uger gammel.

Bedstemor klarede tilværelsen for sig selv og sin børneflok! Efter et par år på enkesædet Peterslund boede hun i 10 år i København af hensyn til børnenes skolegang, og flyttede derpå med sin ugifte datter Charlotte hjem til Herschendsgave og til sin ligeledes ugifte ældste søn, Peter, der i 1868 havde ladet opføre den smukke herskabelige hovedbygning på Herschendsgave, som vi kender den i dag, i nyklassisk stil og smykket med vægmalerier af Slægtens kunstmaler, Bedstemors yngste søn, Oscar Herschend, der en kort overgang, inden sin alt for tidlige død, tilhørte den berømte gruppe Skagensmalere.

Bedstemor havde en ganske særlig evne til at samle børn, svigerbørn og børnebørn omkring sig. Hele slægten var velkommen i alle ferier og weekends, og denne enestående gæstfrihed fortsatte efter Bedstemors død, hvor Herschendsgave, nu med søskendeparret Peter og Charlotte som værter, fortsat var et samlingsmærke for familien Herschend.

Det er nok i høj grad minderne om deres Bedstemor og hendes virke samt samværet på Herschendsgave, der hos stifterne har skabt tanken om og lysten til at oprette en slægts- eller familieforening med Fonden for Slægten Herschend som resultat. Medlemsberettiget er alle i slægten, der nedstammer fra en af de af Bedstemors sønner, der har efterladt sig børn, nemlig: Christian, Theodor, Emil, Frederik (Frits)og Oscar. Dette er navnene på vores 5 slægtsgrene, og disse har forgrenet sig vidt – der findes i dag medlemmer af slægten bl.a. i Canada, USA, Rhodesia, Australien, Tyskland, Spanien, Sverige og Venezuela, men naturligvis stadig flest i Danmark.

Men Herschendsgave har vi ikke mere! De dårlige tider og specielt landbrugskrisen i 1880’erne førte frem til, at vores slægtshus, Herregården Herschendsgave, i 1929 måtte sættes til salg!

Lige fra begyndelsen har bestyrelsen været sig bevidst, at jo større slægten blev, jo vigtigere var det at gøre noget for at opfylde Fondens formål: nemlig at fastholde og styrke samfølelsen i slægten, og at dette kun kan ske ved slægtsmedlemmernes indbyrdes kendskab til hinanden og ved at skabe interesse for Fonden og dens arbejde.

Bestyrelsen kan selvfølgelig begå fejl! Jeg modtog et lettere sarkastisk svar på vores invitation til festen her fra en af festdeltagerne, der undskyldte, at han først svarede nu og ikke som anført i invitationen før den 28/2-2013! Jeg fandt dog trøst i et brev fra et medlem af Fonden af 10/4-1939, der viser, at der er sket endnu værre ting også i onkel Williams tid. Brevet lyder således:” Til bestyrelsen for Fonden Herschend! Med tak har vi modtaget Deres meddelelse ang. Fondens 25 års jubilæum og den dermed følgende reception – men måske De – for eksempel til Fondens 50 års jubilæum - vil være så grandios at udstede invitationen 8 dage før og ikke 8 dage efter begivenheden – måske vi så ville kunne se den oprigtige mening deri – ellers virker det unægtelig lidt malplaceret!! Ærbødigst Inger Erica Sisseck, født Herschend.

Og hvordan er det så gået for vores Slægtsfond i alle disse år?

Hvis man sammenligner med 30 års jubilæet i 1944, så der pr. 1. januar 1944 registreret 30 medlemmer af Fonden – i dag er vi 155 medlemmer.

Ved udgangen af 1943 udgjorde Fondens kapital 13.157 kr. og 84 øre – sikkert mange penge på den tid – ved udgangen af 2013 udgjorde Fondens egenkapital kr.329.995

I 1944 var der 2 lodtrækninger: Bedstemors Fødselsdagsgave og Fondens Jubilæumsgave. I dag har vi også en 3. lodtrækning: nemlig Onkel Williams Mindelegat.

Mens legater i onkel Williams tid kunne tildeles efter ansøgning til medlemmer, der angav at have et særligt behov, så uddeler bestyrelsen nu hvert år 3 legater, muliggjort ved donationer fra medlemmer og oprettet til ære for og til minde om en afdød slægtning. Det drejer sig om Lissi Krogs Legat, Overretssagførerens og Tante Kisens Pris, samt det senest tilkomne, Hugo Herschends Uddannelsesfond, oprettet af Peter Frederik Herschend, Silverdollar City, USA, til minde om faderen Hugo Herschend (Christian-grenen). Både Peter og hans kone JoDee havde i øvrigt sagt ja tak til at komme hele vejen hertil og feste med os i aften, men blev desværre forhindret p. gr. a. sygdom.

Jeg er dog også faldet over en spontan engangsdonation, nemlig et festtelegram fra Vejle af 29. marts 1939, dvs. i forbindelse med Fondens 25 års jubilæum, der lyder sådan: ”Hylder Fonden, skænker 100 kr. Ellen og Peder”. Sådanne ”spontaniteter” vil altid vække begejstring – ikke mindst hos Revisor!

Mens familiesammenkomsterne tidligere var ret sjældne og oftest middage kun for medlemmer over 18 år, eller i det mindste konfirmerede, så har den nuværende bestyrelse siden 1981 afholdt et familiearrangement næsten hvert år, og næsten hver gang for både børn og voksne, i alt 31 fester, så forskellige som kanotur på Mølleåen, Gjorslev Gods ,Sporvejsmuseet på Skjoldnæsholm, Kaperkørsel i Dyrehaven, sejlads til Trekroner og Roskilde Kloster.

Jeg tror og håber, at onkel William og onkel Peder ville glæde sig i deres himmel hvis de kunne se os i dag! Og jeg tror faktisk, at de holder øje med os!!

Og jeg vil så til slut give ordet til onkel William, der ved Fondens 35 års jubilæum udtalte:

”Siden Familien mistede Slægtshuset Herschendsgave , har Slægten Herschend intet andet ydre samlingsmærke end Fonden for Slægten Herschend. Denne fond er ikke nogen stor eller rig fond, men den repræsenterer dog ”en formue”, som ikke ville have eksisteret for Slægten, hvis ikke Slægtsfonden gennem sin start og sin ide havde formået Slægtsmedlemmer til at interessere sig for den slægt, som alle medlemmerne på forskellig vis står i gæld til. Bestyrelsen mener derfor at turde udtale en vis glæde over resultatet af disse første 35 år og udtaler samtidig håbet om, at de kommende år må bringe lykke og velsignelse for hele vor Slægt.”

Smukkere kan det ikke siges! Det er 65 år siden, og er stadig lige aktuelt!

Jeg vil bede jer alle om sammen med mig at ønske familiens ældste, vores gamle slægtsfond, held og lykke på vandringen ind i dens 2. århundrede!

Og så skal vi råbe et leve for Fonden, 3 lange, 3 korte og et meget langt hurra!

Fonden for Slægten Herschend længe leve!!!

Pusser Bork Dittmer

... op til toppen